Annonce

Annonce

Svar: Mad og indtag af MME - 4 mdr.


12. april 2023

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Sabrina

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Ro på! Du beskriver en pige, der lyder til at trives. Du fortæller, at hun har daglige gullige flydende afføringer og fine våde bleer. Du fortæller, at hun sover godt, hun er nysgerrig på sine omgivelser, hun følger motorisk godt med - og hun vokser ud af sit tøj. Hun lyder derfor ikke til at mangle mælk.

Det er rigtig godt, at hun nu har en rytme, hvor hun sover 3 lure om dagen, og det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at passe hendes flasker ind, så hun får flaske, før hun skal sove. Hvis hun sover en meget lang lur, så vil hun naturligt være sulten, når hun vågner og har brug for flaske der, men ellers kan I godt forsøge at strække hende lidt, så flasken ligger tættere på hendes putning end hendes opvågning.

Det er rigtig fint, at I er begyndt med lidt smagsprøver på lidt grød. Sammen med grøden skal hun tilbydes vand af kop - hen af vejen bliver hun god til at drikke af en kop og så vil vand naturligt også være med til at dække hendes væskebehov. Og på sigt vil det også være rigtig fint, hvis hun hjælpes til en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand, når hun vågner og flasken, før hun skal sove. På den måde vil flasken før lur passe ind også fremadrettet.

Børn i 4 måneders alderen har ofte tendens til både at slatspise og slatsove lidt. Hun er langt mere opmærksom nu, hun følger tydeligt med i, hvad der sker omkring jer. Hun bruger sig selv mere motorisk og mentalt. Hun drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydeligt mellem om I er hjemme eller ude, om hun bliver holdt af mor, far, eller måske af en bedsteforælder. Det betyder, at børn i denne alder let lader sig forstyrre, når de skal spise. Hun tager fat i flasken, sutter lidt, slipper, kikker efter ting, tager måske fat og sutter lidt igen, slipper så igen og så kommer far måske ind i stuen, og så er det sjovere at kikke efter ham.

Hendes søvn ændrer sig også nu. Søvnen begynder fysiologisk at indeholde flere stadier, og hun kan få svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet - og derfor have tendens til pludselig at powernappe/slatsove mere end hun tidligere har gjort. Mange børn begynder i denne alder også at have en rytme, hvor de går sent i seng til natten. Det er ikke unormalt, hvis hun først er parat til at sove f.eks. kl 21. Det hører altså alderen til, at hun pludselig både sjatspiser og sjatsover - og måske sover sent:)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at undgå mælk med 1.5-2 timers mellemrum, selvom det er naturligt at forsøge tit, når hun ikke har drukket så meget, det forstår jeg godt. ...


Annonce

... Prøv dog, om det kan lade sig gøre med f.eks. ca. 3 timer imellem en flaske. Det kunne f.eks. være flaske kl. ca. 06, 09, 12, 15, 18, 21, 24, 03.

Eller sat op i en dagsplan:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre

Vågner og I leger, hygger, tumler, pludrer, er aktive og gør klar til formiddagslur

Formiddag 09: Flaske og puttes til formiddagslur

Vågner og I hygger og pludrer lidt

Frokost 11: Tilbydes lidt hirsegrød og vand af kop.

I leger, pludrer, hygger, gør klar til middagslur

Flaske ca. kl 12 og puttes så til middagslur

Vågner, I hygger, pludrer, leger og gør klar til dagens 3. lur

Eftermiddag 15-15.30: Flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover dagens 3. lur

Vågner og I hygger, pludrer, leger...

Aften 18: Flaske (senere hen kommer der til at ligge lidt skemad og vand af kop på dette tidspunkt.

I hygger, er aktive, familietid..

Flaske og puttes til natten ca. 21.

Sen aften 24: Drømmeflaske og sover videre

Nat 03: Flaske og sover videre.

Hun behøver ikke få 8 flasker i døgnet, i princippet må hun gerne nøjes med 6 flasker, men det er mere for at vise jer, at de meget hyppigere flasker og hendes slatspisen må I gerne forsøge at komme væk fra. Hvis hun ikke får flasken helt så tit, så vil hun måske føle mere behov for den, når den så tilbydes og dermed drikke lidt mere af gangen.

Når det er sagt, så skal I dog også være opmærksomme på, hvordan mælken flyder til hende. I fortæller, at hun ofte virker irriteret på flasken, tager fat, slipper, tager fat, fjerner hovedet, bliver ked af det.. det kan naturligvis handle om alder og udvikling jf. ovenstående forklaring, men det kan faktisk også handle om, at hun har svært ved at få mælken ud af flaskesutten.

Hvilken type flaskesut bruger I? I kan forsøge med en anden type, evt. en flaskesut, som måske er mere elastisk, end det I bruger nu. En flaskesut i naturgummi er ofte blødere end silikone, men man kan også få elastiske silikonesutter. I bør også tjekke, om hullerne i flaskesutten fungerer. Nogle gange har jeg oplevet, at flaskesutterne faktisk ikke fungerer optimalt (fra fabrikkens side), så prøv at vende flasken på hovedet og se om mælken drypper ud uden større problemer - tjek om der er forskel på flaskesutterne. Det kunne også være en forklaring på, hvorfor hun nogle gange drikker mere og andre gange drikker mindre og bliver irriteret..:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - og hold fast i, at selvom I ikke oplever, at hun drikker sit udregnede behov, så optager hun mælken godt og lyder derfor til at vokse og udvikle sig, som hun skal:) Knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce